Hvad er fordelene ved sponsorater?

Hvad får du ud af et sponsorat?

Udover at støtte en god sag skaber det også resultater på bundlinjen, hvis en virksomhed engagerer sig i samfundet gennem kultur eller sport. Sponsorater, partnerskaber eller CCR har en kæmpe kommerciel værdi og potentiale, der hurtigt overstiger og genindtjener deres pris, hvis du formår at aktivere dem i flere af din virksomhedens aktiviteter – og ikke kun i et marketing- eller kommunikationsøjemed.

Forfatter: Martin Munk Christensen

Hvad er et sponsorat?

Før vi går i gang, bliver vi lige nødt til at få styr på ’the basics’.

Når man har med sponsorater at gøre tales der ofte om partnerskaber, og nu har begrebet Corporate Cultural Responsibility (CCR), som vil blive uddybet nedenfor, set dagens lys. Men hvad betyder de beslægtede begreber, og hvilke forskelle og ligheder er der?

Sponsorater og partnerskaber

Vi beskæftiger os med sponsorater i kommerciel forstand, hvor man - i modsætning til filantropi - sponsorerer en event, aktivitet eller en person med kapital eller produkter, for til gengæld at få adgang til at udnytte det kommercielle potentiale.

Man italersætter ofte sponsorater som partnerskaber, da denne betegnelse indikere, at begge parter får noget ud af det, og det er en langsigtet engagement. Men hvordan passer CCR så ind i billedet?

Smukfest italesætter deres sponsorer som legekammerater for at understrege, at et sponsorat ikke handler om logoeksponering, men om at bidrage til festen på en måde, som både underholder eller servicerer publikum, og samtidigt sætter virksomhedens brandværdier i spil.

Corporate Cultural Responsibility

Corporate Cultural Responsibility (CCR) betyder, at en virksomhed tager et kulturelt ansvar, og ser det som sin opgave at styrke og bidrage til udvikling og varetagelse af kunsten og kulturen.

CCR udspringer, som du nok har gættet, fra det anerkendte og omdiskuterede begreb Corporate Social Responsibility (CSR). CSR handler om, at virksomheder tager et samfundsmæssigt ansvar, eksempelvis ved at tage hensyn til menneskerettighederne, miljøet, arbejdsforhold og sociale initiativer.

Ofte bliver CSR klandret for ikke at være andet end varm luft, som blot fungerer som branding af virksomheden udadtil, uden at virksomheden yder en reel indsats med henblik på at gøre en decideret forskel.

Jeg håber ikke, at CCR bliver offer for samme tendens. Dog tyder det umiddelbart ikke på at være tilfældet, da man indenfor CCR ”fokuserer på at skabe nye kreative partnerskaber mellem kulturen og erhvervslivet, som kommer begge parter til gode. Partnerskaber, som tjener et konkret formål – en udfordring eller opgaver, begge parter er fælles om.”

Med andre ord kan man sige, at CSR kan kritiseres for at være noget man siger, hvor CCR derimod aktivt og konkret sigter mod at skabe værdi.

Læs mere om CCR på https://ccrinstituttet.dk/

Gammel vin på nye flasker?

Om der er tale om gammel vin på nye flasker er en betragtning, der i den grad gør sig gældende, for forskellene er i realiteten ikke særlig store, så ligegyldigt om du kalder det legekammerater, sponsorater, partnerskaber eller CCR, så mener jeg, at opskriften på succes er den samme – hvilket begreb du vælger er mere eller mindre bare et spørgsmål om, hvordan du vil sælge det. 

Begreberne sponsorater, partnerskaber og CCR sig i samme boldgade, men jeg mener alligevel, at man kan kategorisere og differentiere dem:

  • Sponsorater kan både være mangeårige, kortvarige eller enkeltstående.
  • Partnerskaber er som regel mindst 2-årige, og op til 5 år eller længere.
  • CCR er et strategisk valg og ansvar som virksomheden forpligter sig til fremadrettet.

Opskriften på det gode sponsorat

Win-win-win: Den grundlæggende opskrift for et succesfuldt sponsorat er kendetegnet ved, at alle parterne får værdi af det - både virksomheden, kulturaktøren og målgruppen.

Vær derfor opmærksom på følgende: 

  • Forenelige mål: Hvis I arbejder mod samme mål, så er det oplagt at gøre det sammen.
  • Brand match: Har I samme værdier, skal et sponsorat understøtte disse værdier. Ved at gå sammen vil I dermed styrke hinandens budskaber og positionere hinandens brands.
  • Målgruppe match: Har I har samme målgrupper, kan et samarbejde sikre den rette eksponering. I styrker jeres markedsføring, som samtidigt vil give mening for målgruppen.
  • Modtagerorienteret: Sæt dig altid i målgruppens sted: Hvad efterspørger den, og hvad finder den værdifuldt?
  • Glem Logoeksponering: For mange logoer forstyrrer oplevelsen og tilføjer ingen værdi. Fokuser hellere på hvordan du kan løfte oplevelsen, så folk begynder at tale om dit brand.
  • Fysisk aktivering: Til events og festivaler skal du involvere og stimulere publikum. Når publikum involveres, eller når deres sanser stimuleres (høre, lugte, smage, se, føle), aktiveres en række centre i hjernen, hvilket medfører at oplevelsen og budskaberne huskes bedre.
  • Online aktivering: Ved online såvel som fysiske medier er det en god idé at tænke i disciplinen ’sponsored content’. Hold igen med salgstonen og fokuserer i stedet på, hvordan I sammen kan levere underholdende, lærerigt eller engagerende indhold til målgruppen.
  • Effektmåling: Ligesom alle andre virksomhedsaktiviteter bør der måles og evalueres, så der i fremtiden er en rettesnor for, hvordan sponsoratet kan udvikles. Her skal der på forhånd aftales nogle parametre at måle på. Du kan f.eks. måle på online/offline trafik, interaktioner med brandoplevelse og brugen af rabatkoder (se flere forslag her).

Vil du gerne skabe resultater ved at støtte kulturen? Så bliv sponsor for Uppercut! Uppercut er et danseensemble som gang på gang præsenterer det bedste af det bedste indenfor moderne, urban dans. Jeg søger brands der ønsker højere brand value og autentisk indhold, og som tør inddrage Uppercut i deres kommunikation og marketing. Læs mere her.

Hvad er fordelene ved at være sponsor?

Markedsundersøgelser har i de sidste 10 år vist, at forbrugerne ønsker mere autencitet i modsætning til den vante kommercielle smøre og corporate branding. 

Den største fordel ved sponsorater, er at kulturen og kunsten indeholder bedre og langt mere autentiske historier end en gennemsnitlig marketingsafdeling nogensinde vil kunne skabe. Så hvorfor ikke forsøge at gøre verden til et bedre sted og samtidig skabe marketingsresultater?

Sponsorater tilbyder en langt mere bæredygtig, værdiskabende og effektiv tilgang, som ikke bombarderer folks postkasse med salgsbrochurer, eller sender dem i ligegyldig reklametrance, som får dem til at flygte ned i telefonen, mens de venter på, at tv-programmet atter begynder igen.

Derudover så påvirker kulturen i høj grad den måde, vi forbruger på. Hvis man som virksomhed vil fremtidssikre sit forretningsgrundlag, kan man med fordel udvikle og støtte de strukturer i kulturen, som påvirker efterspørgslen på ens produkter eller services. Det giver jo lidt sig selv, ikke?

SuperBrugsen, Kvickly, Roskilde Festival og Miljø- og Fødevareministeriet står bag det aktive folkekøkken FOODJAM på Roskilde Festival, hvor publikum selv kan lave maden fra bunden. De får kulinarisk vejledning til at bruge nogle råvarer, som måske er uvante for dem, og gør sig dermed nogle erfaringer, som de kan udleve hjemme i køkkenet. Når flere laver sund mad, lever flere også sundt (Miljø- og Fødevareministeriets målsætninger) = flere handlende i SuperBrugsen og Kvickly. 

Følgende er en liste over de umiddelbare muligheder, hvor et sponsorat kan tilføre virksomheden værdi:

Markedsføring og kommunikation

  • Øge kendskabsgraden
  • Opbygge eller positionere brand
  • Forbedre eller vedligeholde image
  • Nye platforme
  • Nye markeder
  • Indhold til alle kanaler (events, social media, YouTube, reklamer osv.)
  • Afsætning af produkter (eksklusivitetsaftaler, lanceringer)
  • Nye ambassadører

HR- og internt i organisationen

  • Hospitality (fribilletter, VIP-lounges osv.)
  • Interne events (kurser, undervisning, teambuilding)
  • Intern stolthed og højere medarbejdertilfredshed
  • Fastholdelse og tiltrækning af talenter
  • Udvikle virksomhedskultur

Forretnings- og kunderelationer

  • Hospitality til kunder og kontakter (fribilletter, VIP-lounges osv.)
  • Virksomhedens egne events (Indhold til konferencer, udflugter, åbent hus, julefrokosten osv.)
  • Nye relationer (adgang til nye netværk)
  • Lokale- og konferencefaciliteter

Produkt/service udvikling

  • Nye tankegange, vinkler, perspektiver og innovative idéer
  • Test på nye målgrupper
  • Afprøvelse af produkter/feedback fra publikum

Vil du gerne skabe resultater ved at støtte kulturen? Så bliv sponsor i dag!

Hvis du er i tvivl, eller hvis du har spørgsmål til, hvordan du får mest muligt ud af dit sponsorat, så er du altid velkommen til at kontakte Martin Munk Christensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *